I takt med generationsskiftet mellem Karl og Ole Wiik i 1960’erne skiftede Wiik & Co.’s produktsortiment glidende fra kød til konserveret fisk, frugt og grønt. Denne nye produktkategori vakte fortsat interesse hos svigersønnen Henrik Thalbitzer, da han overtog posten i 1997. Med en forkærlighed for tropiske plantekulturer valgte han dog at lægge fokus på Asiens voksende potentiale. Dengang var især Thailand fremme i skoene og udgjorde dermed en spændende og god samarbejdspartner for virksomheden. Landet var desuden Danmarks primære donationsland og Danidas største fokuspunkt på det tidspunkt. Derfor valgte vi at starte ananasimport fra landet, hvilket har skabt både omsætning og vækst i lokalsamfundene. Sidenhen har vi udvidet vores engagement i Asien i takt med en stigende velfærd og forbedret infrastruktur, og i dag er en stor del af vores sortiment fra kontinentet. Vi har producenter i både Thailand, Vietnam, Sri Lanka, Filippinerne, Kina og mange flere lande. Selve produkterne ligger under egne kategorier, hvorfor hele vores asiatiske sortiment ikke er at finde under denne kategori.
ASIATISKE PRODUKTER